Mindeord om Jytte Abildstrøms helt særlige evne til at genfortrylle verden omkring sig - og at gøre bittesmå kolibrier til noget kæmpestort

Siden jeg var en lille pige har jeg lidt af guldaldermisundelse: Længslen efter at leve i en tid, hvor alle omkring mig gjorde sig umage for at gøre alt det, de var bedst til - og dele det med hinanden for at styrke den faglige krydsbestøvning. Den længsel er grundlaget for, at jeg mange år senere grundlagde Samtidens Akademi for at nytænke og genfortrylle verden sammen med mine samtidige.

Sommertid er…

Lange lyse nætter, hvor samtalerne får lov at slynge sig uendeligt længe – og uendeligt langt ud i horisonten.

Studenter på tærsklen til voksenlivet – og alle os andre, der endelig har tid til at tænke os om og overveje, om vi er på rette vej i voksenlivet.

Hjerner og hjerter, der står på vid gab.

Muligheder, der er lige til at gribe. Dagdrømme, der smager af meget mere. Eventyr, der kalder alle vegne fra.

Fem reflektioner over alt det, jeg har lært gennem årene med Samfundslaboratoriet Borgerlyst

MYTEN OM DEN RØDE TRÅD: Jeg har aldrig været typen, der stræbte efter at følge én rød tråd gennem hele livet. Jeg vil langt hellere se på liv og min karriere som et stort kludetæppe vævet sammen af vidt forskellige livserfaringer, indblik i mange fagområder og kendskab til et utal af metoder og redskaber, som jeg altid mixer og sammensætter på ny.

Men billederne af det brændende tårn minder om C.A. Lorentzens maleri "Den Rædsomste Nat", hvor Vor Frue Kirkes spir faldt for englændernes bombardement af København.

Børsen har altid ligget der som en særligt smuk afgrænsning mellem Slotsholmen og de omkringliggende kanaler. Som en slumrende drage, der beskyttende svøbte sig omkring demokratiets højborg. Ovenikøbet med Dragespiret på toppen som symbol på foreningen af de nordiske riger.

Og sidder jeg her nu og ser billederne af denne drage - der ikke spyer ild for forsvare alt, hvad vi har kært. Men selv bliver fortæret af flammerne indefra. Det er ikke til at bære.