Jeg deltog engang i et netværksmøde, hvor temaet var HJEM og HJEMLIGHED. Samtalerne kredsede om spørgsmål som: “Hvor føler du dig hjemme”. Og mens jeg lyttede til de andres besvarelser, der kredsede meget konkret om bestemte steder eller ting, der for dem repræsenterede hjemlighed, så var mit umiddelbare svar: “Jeg føler mig hjemme, der hvor jeg er.”

Det er lidt pudsigt, at jeg har det sådan, for det har gennem mange år været en stående vittighed, at jeg er “kvinden, der aldrig flytter”. Siden jeg flyttede hjemmefra havde jeg boet det samme sted lige ved Sankt Hans Torv i 25 år indtil jeg i 2020 flyttede til Lundsgaard Gods Kerteminde. Jeg har rejst enormt meget i mellemtiden og lejligheden havde været fremlejet et utal af gange. Men jeg var ikke flyttet. Og alligevel har jeg den der indre følelse af, at jeg meget hurtigt kan føle mig hjemme, der hvor jeg er.

Samme princip gælder for mit virke – Samtidens Akademi i særdeleshed - men faktisk i det hele taget. Gennem årene har jeg arbejdet både fra sommerhuset, New York, Nuuk, Havana og altid følt, at det var lige hér – eller dér – jeg skulle være og virke fra netop da.

Jeg er vildt inspireret af tanken om genius loci – stedernes intelligens - og kan godt lide at lave mine tanker, ideer og skriverier påvirke af de steder, jeg befinder mig. Og jeg holder meget af at udvikle arrangementer med udgangspunkt i og inspiration fra helt konkrete steder.

Og alligevel er der nogle fællesnævnere, der altid er med mig. Godt beskrevet i en tekst, jeg i sin tid skrev om Samtidens Akademi og om at høre mentalt hjemme i et åndsfællesskab:

Her samles vi for at genfortrylle vores samtid.
Her udforsker vi sammen de spørgsmål, ingen andre tør stille.
Her genopdyrker vi fag, sysler og dyder, vi savner i samtiden.
Her udvikler vi løsninger på de samtidsudfordringer, ingen af os kan løse alene.
Her vender vi – i alle aldre og med forskellige faglige baggrunde og uddannelsesniveauer – tilbage til skolebænken for at få helt nye perspektiver og vinkler på det, vi allerede ved. Og for at få hul på de fag, metoder, håndværk, der altid har pirret vores nysgerrighed.
Her tager vi på udflugter, hvor vi sammen udforsker museer, teatre, skove, landskaber og storbyjungler.
Her skaber vi tid til fordybelse, svinkeærinder, kringlede samtaler.
Her lader vi tingene bundfælde sig.
Her er det en dyd at strække sig.
Her vi finder en masse gode anledninger til at gøre os umage.
Her deler vi det bedste, vi har lært.
Her går generationerne i mesterlære hos hinanden.
Her krydsbestøver vi hinandens hjerner, når vi udveksler viden og erfaringer på tværs af alder, sektorer, brancher, hierarkier og holdninger.
Det er her, vi stimler sammen, når vores egne organisationer er for store og træge til at rykke hurtigt og nytænkende nok – og her vi tropper op, når udfordringerne er så store, at ingen af os har kræfter nok til at løse dem hver for sig.
Her tror vi på, at det nytter.