Formålet med de fleste af mine eksperimenter er gøre det så nemt som muligt, for så mange som muligt at ‘gøre det selv’ – udvikle deres ideer fra tanke til handling og være med til at præge samfundsudviklingen.
Da Andreas Lloyd og jeg gik i gang med at udvikle Samfundslaboratoriet Borgerlyst stod det meget hurtigt klart, at det for de flestes vedkommende hverken skortede på gode ideer eller lysten til at gøre en forskel. Men at barriererne lå i nogle ret basale hverdagsudfordringer i form af manglende tid og økonomi.
Mange oplevede måske nok engang i mellem at have lidt ekstra overskud i hverdagen, men borgerlysten randt ud mellem hænderne på dem, fordi de ikke vidste, hvor de skulle hen med den. Andre strandede, når de straks begyndte at søge støtte uden helt at have gjort sig klart, hvor meget de egentlig havde brug for – og hvor langt de ville kunne nå uden at have en krone på lommen.
Så Andreas og jeg satte os for at se, hvor langt vi som to helt almindelige borgere ville kun alene i kraft af vores borgerlyst - og uden at søge støtte eller have en stor organisation i ryggen. Det viste sig at være overraskende langt – og de erfaringer har vi sørget for at videregive i vores Borgerlyst-bøger, så andre også kan komme godt igang.
Men der var også nogle mere mentale barrierer, der viste sig at bremse meget borgerlyst. For det første fortalte mange os, at de manglede modet til at kaste sig ud i det – var bange for at fejle. Og derfor lagde vi selv så stor vægt på at være forsøgskaniner i vores eget laboratorium, at skrive meget om voksne nybegyndere og at omfavne det andre ville betragte som fejl som fascinerende øjeblikke fyldt med vigtige læringer – og at leve livet i beta.
Og for det andet: Det gik op for os, at mange manglede de helt basale greb, trædesten, håndtag, der kan hjælpe én videre i enhver udviklingsproces. De fleste af os kender til metoder – i dag typisk i form af apps – der kan hjælpe os med at træne op til et marathon, lære os at lave mad, optimere vores søvn, koncentere os bedre… men når det kommer til de redskaber, der kan hjælpe os med at udvikle en ide fra tanke til handling, så de fleste ret hjælpeløse tilbage. I hvert fald, hvis de har andet og mere på hjerne og hjerte end de meget fastfrosne iværksætter-idealer, der fx portrætteres i Løvens Hule. Hvor det meste handler om at kunne omsætte meget, hurtig vækst og måske sælge virksomheden med stor fortjeneste. Men hvad nu, hvis man gerne vil sætte gang i nogle mere bæredygtige initiativer, hvis primære fokus ikke er at tjene mange penge – men at gøre en vigtig forskel?
En af de ting, vi fandt ud af var, at det for mange i sig selv var en kæmpe hjælp for mange, at vi fortalte så åbent og ærligt om vores egen proces, op- og nedture. Det gik op for os, at vi næsten altid kun hører om de ting, der er lykkedes, succeserne – og ikke mindst om opstarten, hvor der stadig er masser af god forårsenergi i projektet. Men den hjælp, de fleste i virkeligheden har brug for er
indblikkene i, hvordan man trækker sig selv op af de iltløse huller, man uundgåeligt falder i undervejs. Klarer sig gennem årstidscyklussens voldsomme efterårsstorme og stille vintre.
redskaberne og modellerne, der kan hjælpe en med at organisere tankemylderet og finde ud af, hvor og hvordan man har allermest lyst til at gøre en forskel. Derfor nørdede vi igennem med redskaber som engagementstrappen, det makroskopiske blik og mikrohandlinger.
sproget og begreberne, der gør det nemmere at tale om det hele. Da vi selv gik i gang opdagede vi, at vi manglede mange af de ord, vi havde brug for på dansk. Derfor fandt vi på begreber som Borgerlyst og Samtalesaloner.
skabeloner, man nemt kan bygge videre på, og opskrifter, der hjælper en godt igang. Vi opdagede hurtigt, at såsnart vi delte samtalemenuer, blev de downloadet og brugt meget flittigt. Sammen med vores håndbog i samtalesalon-værtskab fungerede det som meget nemme indledende skridt op ad engagementstrappen. En god træningsmodel. Vi havde gjort en masse af det tidskrævende for- og fodarbejde, og nu delte vi det hele under Creative Commons-licenser, så alle frit kunne bygge videre på det. Så snart de var kommet godt i gang og havde fået afprøvet konceptet et par gange ved hjælp af vores materialer, fandt folk det meget nemmere at komme igang med at formulere deres egne samtalemenuer og udvikle konceptet videre på en måde, der passede godt til netop deres behov - eller hvor de kunne tilføre deres egne faglige perspektiver og personlige livserfaringer.
Således bidrog vi på flere forskellige måder til at gøre det nemt for andre at ‘gøre-det-selv’.
Og sådan arbejder jeg stadigvæk. Det vil sige, at du gerne må lade sig inspirere af og bygge videre på mit arbejde, så længe du
ikke bruger mit navn, formuleringer eller visuelle udtryk, så der risikerer at opstå forvirring om, hvad jeg selv står bag – og fx hvor og hvornår jeg selv optræder på programmet – og hvad du står bag.
tydeligt refererer tilbage til mig, Borgerlyst, Samtalesaloner, Samtidens Akademi, Genopbyggerne, Concopia etc som det oprindelige udgangspunkt, hvor du fandt inspirationen.
udgiver dit eget materiale under den samme licens, så alle andre også kan bygge videre på dit arbejde, og du ikke risikerer at låse ideerne fast.
På den måde bidrager til alle til fællesskabet og lade os inspirere af hinanden - og samtidig undgå forvirring om rettigheder og afsendere.