Folk spørger så ofte, om ikke det er meget ensomt at være selvstændig.
Og mit svar er et klart nej.
Nu ved jeg godt, at jeg har et markant større behov for alenetid for at kunne tænke og koncentere mig, end de fleste – og at jeg synes, det er en meget grundlæggende misforståelse, at vi forveksler det at være alene med at være ensom. Personligt har jeg nærmest aldrig oplevet at føle mig ensom, når jeg befinder mig alene – men jeg kan godt føle mig eksistentielt ensom i selskab med andre, som jeg ikke oplever forbundethed med…
Men når det så er sagt, så elsker jeg også at samarbejde med andre. jeg foretrækker bare at gøre det i form af løst koblede fællesskaber, hvor vi altid tilvælger hinanden fra gang til gang, fremfor at indgå i fast forankrede fællesskaber.
De løst koblede fællesskaber fungerer som en fælles, samlende rammer, hvor vi som selvstændige individer på en gang har frihed nok til at gøre tingene på vores måde og i vores tempo. Så vi hver især kan deltage på den måde, der passer ind i deres vidt forskellige hverdage og prioriteringer. Men hvor vi samtidig opnår alle fordelene ved at handle i flok.
De løst koblede fællesskaber jeg indgår i er først og fremmest bundet sammen af idealistiske årsager. Vores ideer og initiativer ligger os så meget på sinde, at vi gerne vil have dem til at sætte så stort et aftryk som muligt. Det kan vi bedre opnå, når vi hjælper hinanden med at føre projekterne ud i livet, puljer vores kompetencer og løfter i flok.
Men der er også en pragmatisk side af handlefællesskabet. For selvom vi kan komme langt med bytteøkonomi, bruger de fleste af samtidens gode hoveder uforholdsmæssigt meget tid og energi på administrationsomkostninger, vi med fordel ville kunne pulje. Inspireret af andelstanken vil vi kunne opnå stordriftsfordele på de ting, vi alle sammen har brug for, men hvor vi står i håbløse forhandlingssituationer, når vi handler alene. Sammen vil vi kunne opnå bedre forsikrings- og pensionsordninger, tilbud på det udstyr, vi skal bruge til at føre vores ideer ud i livet. Uden mad og drikke duer heltene ikke, og alt for mange gode initiativer strander på de økonomiske udfordringer eller mængden af administration. Sammen kan vi hjælpe hinanden til at frigive mest muligt tid, økonomi og energi til at koncentrere os om det, vi er bedst til – og dermed i sidste ende gøre en større forskel i samtiden.