Det man har et blødt punkt for. Ting, man har en særlig veneration for.

Personligt har jeg faktisk en faible for selve ordet faible…

Og måske netop derfor har jeg noteret mig, at vi overraskende sjældent folder vores fabler ud i mødet med hinanden. Ofte skal vi virkelig grundigt opfordres til at fortælle om det, vi virkelig brænder for – og det bliver ofte suppleret med undskyldning. Det er ærgerligt. For jeg synes ofte, mennesker er allermest attraktive, når de taler deres hjertesager eller interesser. Og jeg elsker at lade mig oplyse af mennesker, der taler passioneret om det, de er optaget af.

Men entusiasmen for en faible er da langt at foretrække fremfor de forudsigelige svar på forudsigelige spørgsmål…

Den lille skamfuldhed skyldes jo nok, at vi alle sammen har oplevet, at en bordherre/-dame fuldstændig tonedøvt og selvoptaget talte uendeligt længe om noget, ingen andre rigtigt interesserede sig for. Og sådan har man i hvert fald ikke lyst til selv at være. Men det hører trods alt til sjældenhederne, at nogen er så tonedøve. De fleste af os formår fint at dosere vores fortællinger alt efter, om vi fornemmer oprigtig interesse for, at vi dykker dybere i vores fabler eller holder os på overfladen, fordi samtalepartnernes spørgsmål mest er høflighedsfraser.

Jeg hørte engang for mange år siden, at Dronning Margrethe altid spurgte: “Hvad er De optaget af for tiden?” i smalltalk-sammenhænge, hvor automatspørgslet ellers ofte er: “Nå, hvad laver du så?”

Og det synes jeg er intet mindre end genialt. For så står det enhver frit for at forfalde til de forudsigelige og forventede udlægninger af ens arbejdsmæssige forhold. Men det åbner også muligheden for, at alle dem, der af en eller anden ikke er en del af arbejdsmarkedet kan svare uden på forhånd at være stigmatiseret. Og ikke mindst åbner det muligheden for, at man taler om sine faibler i stedet for om sit arbejde.

Derfor prøver jeg gennem mine mange arrangementer at skabe rammerne for, at vi udforsker og lader os forføre af hinandens faibler. Nogle gange fordi vi underviser hinanden i dem, som det ofte er tilfældet på Samtidens Akademi – andre gange fordi samtalekortene Genopbyggerne eller Concopia fremkalder os og inspirerer os til at fortælle om det, vi virkelig brænder for. Ansporer os til at åbne nye verdener for hinanden.