Kulturanalytiker og tidsåndskommentator

EKSPLORATIVE METODER OG EGNE VEJE

Når jeg ser tilbage, skete der noget afgørende, da jeg var 15 år: Jeg vandt en essaykonkurrence udskrevet af undervisningsministeriet og institutettet for fremtidsforskning.

Det viste sig hurtigt,at mit 4 sider lange digt havde ramt mange voksne lige i hjertekulen og fra den ene dag til den anden var jeg pludselig meget ofte i medierne for at fortælle om digtet eller tidsånden.

Set i bakspejlet var det helt afgørende ved den historie, at jeg i så ung en alder oplevede, at der blev lyttet til det, jeg havde på hjerte.
Jeg blev rost for min evne til at indfange tidsånden.
Jeg blev taget alvorligt.

snart blev jeg kontaktet af det verdensomspændende reklamebureau McCann-Erickson, der spurgte, om jeg ville rejse danmark rundt næste sommer for at undersøge ungdomskulturer og kulturelle tendenser. Det var første gang jeg oplevede at blive stillet en opgave, som ingen rigtigt vidste, hvordan skulle løses - så jeg fik frie hænder til selv at finde frem til, hvordan det skulle gøres. det med at blive en meget spændende sommer, hvor jeg lærte nogle helt nye sider af danmark at kende - og endte med at skrive artikelsamlingen “sækkerøv og store bluser - unge i 90’erne”, der blev udgivet som en flot illustreret bog i forbindelse med bureauets 25-års jubilæumsfest i danmark.

I dag tænker jeg på den rapport som mit svendestykke. For opgaven var - ligesom det meste, jeg har kastet mig ud i siden hen - karakteriseret ved, at ingen på forhånd vidste, hvordan man skulle gribe det an. Så selve det at definere opgaven og udvikle metoden, var en væsentlig del af jobbet.

Jeg fik helt frie hænder til at gå igang - og jeg kan tydeligt huske fornemmelsen i maven, da jeg vågnede i aalborg den første morgen og skulle til at gå i gang - og jeg tænkte “hmmm okaaaaay, hvordan gør jeg så egentlig lige det…” og så lykkedes det mig alligevel at komme dybt ind under huden på en lang række subkulturer og dele af Danmark - og at redefinere den oprindelige opgave om at skrive en rapport til i stedet at udgive det som en rigt illustreret artikelsamling, fordi jeg undervejs i arbejdet nåede frem til, at det ikke gav mening at skrive en rapport, hvor der fx skulle stå “I henhold til paragraf 5,8 om hiphoppere”. Form og indhold skulle følges ad - og det fik det lov til.

Efter et par år, hvor jeg havde studeret 9 måneder i Ghana og rygsækrejst i Vietnam og Indien i 3 måneder, kontaktede de mig igen for at spørge, om jeg havde lyst til at starte min egen afdeling - Magic Hat - der skulle undersøge trends og kulturelle tendenser for deres kunder.

Igen var der ikke rigtigt noget fortilfælde eller nogen fastlagte rammer for, hvordan det skulle gøres. Og selvom det alt sammen foregik indenfor bureauets trygge økonomiske rammer og jeg havde deres fantastiske direktør i ryggen, tænker jeg ofte på det som mit første iværksætterprojekt. For det var noget, der skulle bygges op helt fra grunden.

Jeg lærte vanvittigt meget af at skulle løse opgaver for blandt andet Coca Cola, Det Bristiske Turistkontor og opstarten af IT Universitet. Af at rejse verden rundt på forretningsrejse. Af at sidde med i ledelsesgruppen for ‘det store bureau’, mens jeg stadig var studerende. I løbet af de år modererede jeg massevis af fokusgrupper, arbejdede for kunder i vidt forskellige brancher, var på feltarbejde rundt om i landet, holdt foredrag og skrev en lang række artikler - og hele det metodeapparat jeg udviklede dengang, trækker jeg stadig på den dag i dag, når jeg tager hul på nye opgaver. Det er simpelthen en del af mit metodiske grund-DNA, at jeg undersøger alle aspekter af ‘den retoriske situation’ langt ud over de klassiske målgruppen-analyser.

Tilsammen betød alle disse erfaringer - som jeg allesammen nåede at gøre mig, mens jeg stadig studerede - at jeg har de eksplorative metoder og masser af innovationserfaring på rygraden - og det kommer mig ofte til gode hver eneste gang, jeg kaster mig over en ny opgave. Både når det gælder mine egne eksperimenter og når jeg løser opgaver for andre.