Jeg arbejder ud fra en slags selvpålagt Public Service-forpligtelse, der kommer til udtryk på flere forskellige måder:

1) Jeg prioriterer højt at bringe det lidt hengemte eller oversete frem i lyset – og skaber et reservat, hvor der er mulighed for at bruge tid på alt det, jeg finder vigtigt og værd at værne om. Et reservat for alt det fortryllende, tankevækkende, komplekse, der næppe ville kunne overleve på kommercielle betingelser eller trænge igennem de buldrende mediestrømme.

2) Jeg får så meget som muligt til at ske ved hjælp af frivillige samtidstjenester, som alle, der er tilknyttet Samtidens Akademi bytter med hinanden. Det er en ret bogstavelig form for "public service" vi yder, fordi vi gerne vil bidrage til vores fælles samtid så meget, vi kan, mens vi er her og det er os, der er dem.

3) Jeg sætter løbende en række initiativer og medieeksperimenter i gang, hvor jeg prøver at skabe plads til alt det, der ellers ofte bliver afvist som højpandet, for komplekst eller for nuanceret.