Begreb fra den klassiske retorik. Copia dækker over vores 'indre bibliotek' – al den lærdom og viden, vi trækker på, når vi udvikler og tænker nyt. I retorikken henviser Copia til alt det, vi trækker på, når vi formulerer nye taler, men selv bruger jeg termen mere bredt til at dække vores indre biblioteker – vores dannelse – mere generelt.

Meget af mit arbejde på Samtidens Akademi – meget eksplicit i Concopia Cards – arbejde handler om at hjælpe hinanden med at opbygge og nuancere vores indre biblioteker – og til dels også om at genopdyrke vores paratviden og almene dannelse. Ganske vist kan vi i dag google os til alt, men jo mere vi allerede ved om et emne, jo mere kvalificerede spørgsmål kan vi stille og jo mere kvalificerede samtaler kan vi have med hinanden.

Og jeg savner de samtaler, man havde før Google, hvor man udforskede hinandens indre Rolodex i forsøget på at finde frem til et bestemt årstal, navnet på et slot, en by, en ø, en forfatter, en general… ganske vist kunne man dengang slå op i leksikonet som den sidste udvej, men der gik meget længere tid, før man trak det frem, end der i dag går, før nogen allerede har googlet sig frem til det endegyldige svar. Det gør vores samtaler så fattige.

Opslag fra Genopbyggerne om vores indre biblioteker: